Befolkningens reelle forbrugsmuligheder kaldes købekraften eller realindkomsten. Forbrugsmulighederne er tæt knyttet til forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau.
En stigning i indkomsterne forøger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger begrænser mulighederne for forbrug.
Realindkomsten stiger, hvis væksten i indkomsterne er større end væksten i priserne. I det tilfælde siges købekraften at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne.
For at få et mere overskueligt billede af udviklingen i købekraften beregnes de procentvise ændringer i realindkomsten fra år til år. Disse beregninger fremgår af Oversigt 1.
Oversigt 1
Udviklingen i realindkomster
|
|
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
Indkomstindekset1), 2002 = 100 |
104,2 |
105,7 |
110,0 |
113,9 |
118,5 |
121,6 |
|
Forbrugerprisindekset, 2002 = 100 |
104,3 |
106,7 |
109,1 |
114,9 |
120,1 |
121,9 |
|
Realindkomstindekset, 2002 = 100 |
99,9 |
99,1 |
100,9 |
99,1 |
98,7 |
99,8 |
|
Årlig ændring (pct.) |
2,2 |
-0,8 |
1,8 |
-1,8 |
-0,4 |
1,1 |
Note: 1) Indkomstindekset er beregnet ud fra de gennemsnitlige bruttoindkomster.
Kilde: Grønlands Statistik
Betragtningerne foretages udelukkende på samfundsniveau og viser altså forbrugsmulighederne for befolkningen som helhed. Forskelle i indkomster, priser og forbrugsmønstre medfører, at der kan være store individuelle forskelle, afhængig af fx erhverv, alder og bopæl.